Hejsa
Jeg har spillet jeres spil fra start til slut 3 gange, og jeg kan både godt lide jeres spil, men jeg er på en måde også lidt skuffet. Men altså først og fremmest så ser spillet godt ud, og fortællingen bliver godt fortalt. Spillets atmosfære er både mystisk og humoristisk. Overordnet så gør de ting spillet værd at spille.
Det er tydeligt at spillets gameplay, mere eller mindre udelukkende bygger på valg. Det er sådan set også en fin ide, men valgene virker i de fleste tilfælde banale og de ser ikke ud til ændre ret meget andet end på hvordan huset ser ud næste gang du går i gennem det. Og desværre fandt jeg aldrig nogle gemte alternative valg, men det betyder selvfølgelige ikke at de ikke eksistere. Selv det sidste valg, som bestemt er spillets mest interessante valg, virker ikke i sig selv super interessant.
Spillets historie i sig selv er bestemt okay, og jeg var underholdt af den måde den bliver fortalt. Men desværre så indeholder historien ikke særlig mange overraskende tvists. Og det var det især ikke efter at jeg hørte stemmen i soveværelset, for så havde jeg allerede der fra en fornemmelse af hvilken vej historien ville gå. Men okay det er måske bare mig, som har spillet lidt for mange spil, med mere eller mindre samme historie.
I skriver selv om spillet, at det er et spil om frihed, valg og ensomhed. Jeg kan godt se de ting i spillet, men det kunne måske være brugt til lidt mere. Og ja man har frihed til at vælge, men valgene virker for det meste små og friheden begrænset. Og det kan selvfølgelig godt være pointen med spillet, men det er ikke den fornemmelse jeg får, når jeg spiller igennem historien, og slet ikke når jeg når til slutningen. Og ensomhed er på en eller anden måde et tema i spillet, men det drukner lidt i mere eller mindre ligegyldige valg. Og desværre så oplever man ikke så meget følelsen af at være ensom, da man hele tiden bliver ledsaget af stemmen som holder en ved selvskab. Det at der ikke er andre mennesker i spillet virker i sig selv også meget naturligt, da det egentligt er sådan i mange andre spil, så jeg tænkte ikke over ensomheden i spilverden.
Men nu har jeg vidst været lige lovlig kritisk over for jeres spil, så lad mig sige nogle ting, som jeg syndes virker virkelig godt. Alt der har med det visuelle, musik og stemmen fungere alt sammen generelt super godt. Der er da lidt småting, som ser lidt forkert ud, og nogle lidt mærkelig lyde. F.eks. lyder og føles basketbolden mere som en mærkelig beton klos. Det kan selvfølge godt hænge lidt sammen med historien, men så forstår jeg ikke helt hvorfor badebolden opføre og lyder som en helt almindelig badeboldt. Men okay det er små ting, som ikke gøre den store forskel for selve spiloplevelsen. Og I formår virkeligt at sammensætte et hus, som virkelig ser og føles naturligt at gå rundt i. Og jeg ved godt i bruger mange prælavede ting, men det er i selv en kunst at få dem sammensat, sådan at de virker naturlige og rigtige. Og på sammen måde virker overgangen fra hus-verden, til rum-verden også super naturlig.
Jeg syndes også det at man går rundt i huset af flere omgange virker godt, og overgangen fra den ene tur rundt i huset til den næste virker naturlig og ret flydende. Det eneste lille problem er, at lige efter man er vågen og man skal overtage styringen af spilleren, så laver kameraet et lidt mærkeligt spring i synsretningen. Men det er bestemt et problem i småtingsafdelingen.
Men altså overordnet, så er det her et rigtigt fint lille spil, og som afslut på et kursus om "Game World Design", så er spillet i selv ret så vellykket. Og det at jeg gad at spille spillet igennem tre gange, siger i selv noget om spillet. Så kan det da godt være, at jeg syndes der var nogle ting der kunne have været anderledes og bedre, men sådan vil det sikkert altid være.
Og i øvrigt tak fordi i delte spillet med os, og tak for spiloplevelsen.